Meindl er et tysk familieforetagende med en skomagertradition, der går helt tilbage til 1683. I dag fremstilles en stor del af produktionen stadig i Kirchanschöring i Bayern, hvor håndværk og moderne teknologi kombineres.
Meindl har gennem årtier udviklet nogle af verdens mest gennemprøvede jagt-, vandre- og bjergstøvler, og deres fokus er altid det samme: høj kvalitet, slidstyrke, pasform og komfort.
Hos Ballisager Wilderness mener vi, at Meindl laver verdens bedste støvler. De er ekstremt slidstærke og samtidig noget af det mest komfortable, du kan have på fødderne – også når du går mange kilometer med tung oppakning i krævende terræn.
Meindl har blandt andet udviklet teknologier som MFS, der former sig efter foden og reducerer trykpunkter, samt Air-Active, der forbedrer fugttransport og klimakomfort.
Det er støvler, vi har stor tillid til til jagt i Danmark, men især til krævende jagt i fjeldet og bjergene, hvor godt fodtøj kan være forskellen på en god og en rigtig hård dag.
Meindl er kort sagt tysk skomagerkunst, gennemprøvet teknologi og ekstrem komfort – bygget til at holde til et liv i naturen.
Sorter efter
Fri fragt
På ordrer over 499 kr.
Hurtig levering
1-2 hverdage
Rådgivning
Fra en af branchens mest erfarne jægere.
Byt i butik
Drop returlabels og kom ned i butikken.








