Ring til os på tlf. +45 27 64 37 54 eller skriv til claus@ballisagerwilderness.dk - vi står klar til at hjælpe dig.











Swazi Tahr XP Anorak
Swazi Tahr Anorak XP er den originale Swazi-anorak og en af de mest ikoniske skaljakker fra det newzealandske mærke. Tahr Anorak er længere end Kagoule Anorak og er udviklet til jægeren, der kræver maksimal beskyttelse mod vind og vejr – uden unødvendige detaljer, der bare er i vejen eller risikerer at gå i stykker.
Swazi! Ja, hvad skal man sige. Udover at det er et helt overdrevent fedt mærke, laver Swazi noget af det mest robuste, vandtætte og åndbare beklædning på markedet. Stifteren Davy Hughes er en ekstremt erfaren jæger, som har jaget over hele verden og efter stort set alt, hvad der kan jages. Swazi er udviklet ud fra hans erfaringer med, hvad man reelt har brug for som jæger – og hvad man ikke har brug for.
Det betyder tøj uden unødvendigt fnidder. Ingen overflødige detaljer, som bare er i vejen eller risikerer at svigte, når tøjet virkelig bliver brugt. Swazi er lavet til jægeren, der ikke vil gå på kompromis og ganske enkelt vil have det bedste.
Tahr Anorak XP har i mere end 17 år været anerkendt verden over som noget af det ypperste inden for skaljakker. Og lige da man troede, at den ikke kunne blive bedre, har Swazi gjort det igen.
Denne opdaterede version af Tahr XP har fået et forbedret materiale med kortere "hårlængde", hvilket betyder, at der holdes mindre vand på overfladen. Samtidig er der tilføjet stretch i materialet, hvilket gør jakken lettere at tage af og på og giver endnu bedre bevægelsesfrihed.
Tahr XP er vandtæt og vindtæt, men samtidig imponerende åndbar. Det gør den til et fremragende valg til krævende jagt, hvor du både skal kunne holde regn og vind ude og samtidig slippe af med overskydende varme og fugt indefra.
Den lange konstruktion giver ekstra beskyttelse, når vejret virkelig viser tænder. Den 2/3-lange YKK-lynlås er vandafvisende og gør det nemt at tage anorakken af og på. Den giver samtidig mulighed for at regulere temperaturen under aktivitet. Stormklappen beskytter lynlåsen yderligere mod vind og vand.
De store brystlommer er særdeles praktiske på jagt. De kan bruges til at varme hænderne, når kulden bider, men er samtidig perfekte til at opbevare essentielt udstyr som telefon, GPS og andre småting. Lommerne er forsynet med vandafvisende lynlåse.
Når Tahr XP ikke er i brug, kan den pakkes sammen og rulles ind i sin egen hætte, så den fylder minimalt i rygsækken. Det gør den til et oplagt valg på både pürsch, bjergjagt, ekspeditioner og andre jagter, hvor du skal kunne have pålidelig vejrbeskyttelse med dig uden at slæbe unødvendig vægt.
Swazi var blandt de første producenter i verden til at udvikle blødt, stille, slidstærkt og holdbart skaltøj. Tahr XP er fremstillet i polyesterbørstet trikotstrik med en miljøvenlig 80/20 DWR-behandling og PTFE-laminat. Resultatet er et materiale, der både er behageligt at have på, lydsvagt og ekstremt modstandsdygtigt over for barske vejrforhold.
Produktdata:
- Model: Swazi Tahr Anorak XP
- Type: Skaljakke / anorak
- Vandtæt
- Vindtæt
- Meget åndbar
- Vandsøjletryk: 20.000 mm
- Åndbarhed: 10.000 g/m²/24 timer
- Stofvægt: 275 gsm
- Materiale: Polyesterbørstet trikotstrik
- Membran: PTFE-laminat
- Miljøvenlig 80/20 DWR-behandling
- Kortere hårlængde på ydermaterialet reducerer vandoptag
- Stretch i materialet
- 2/3-længde YKK vandafvisende lynlås
- Stormklap over lynlåsen
- Store brystlommer med vandafvisende lynlåse
- Brystlommer kan bruges som håndvarmere
- Plads til telefon, GPS og andet essentielt udstyr
- Kan rulles sammen og opbevares i egen hætte
- Længere konstruktion end Kagoule Anorak
- Blødt og lydsvagt materiale
- Slidstærk og holdbar konstruktion
- Velegnet til krævende jagt og friluftsliv
- Producent: Swazi
Tahr Anorak XP er den helt rigtige vildmarksanorak til dig, der vil have fuld beskyttelse, når vejret bliver alvorligt. Den er skabt til den seriøse jæger og til de situationer, hvor du ikke har råd til, at dit tøj svigter.
B-Wild var i mange år den eneste butik i Danmark, der solgte Swazi, og i alle de år, vi solgte mærket, har vi aldrig haft en eneste kunde, der ikke har været tilfreds. Det siger en hel del om kvaliteten.
Ikke så sært at mange stalkere i Skotland bruger Swazi. Også mange danskere der skal på jagt i det skotske højland medbringer med succes en Swazi jakke. Ideel til al slags jagt, herhjemme, i bjergene og i højlandet.
Også brugt af rigtig mange bushcraftere og friluftsfolk.
Tahr XP er ganske enkelt en af de jakker, man tager med, fordi man ved, at den virker. Regn, vind, barskt terræn og lange dage i naturen – det er præcis her, Swazi Tahr Anorak XP hører hjemme.
Vigtigt om vedligeholdelse:
For at bevare membranens funktion bør skaltøjet vaskes med et vaskemiddel uden enzymer. Vi anbefaler Grangers Performance Wash.
Det er også vigtigt at genimprægnere jakken løbende, så vandet igen preller af på yderstoffet. Når yderstoffet ikke bliver mættet med vand, kan membranen bedre ånde, og jakken bevarer sin optimale funktion.
Vi anbefaler Grangers Performance Repel Plus til genimprægnering.
Hurtig levering: 1-2 hverdage
Fri fragt på ordrer over 499 kr.
30 dages returret
Ombytning i butik
Gratis returlabel medfølger ALTID

Vælg muligheder















